Mænd spiller alle roller i ’Richard II’ – og modsat intentionen føles det … gammeldags

Olaf Johannessen placerer sine hænder omme bag sit hoved. Så stritter han med fingrene, så de former takkerne på en kongekrone. Den kongekrone, som Richard II allerede fik som tiårig, men som han som 32-årig bliver tvunget til at aflevere til sin fætter, Henry IV.

Denne mimiske gestus på scenen er helt enkel. Alligevel siger den det meste om figuren i Shakespeares drama Richard II om kongen, der tvinges til at afgive sin krone. Magten er så skrøbelig, at den næsten kun er en fantasi. Selv da Olaf Johannessens konge får den virkelige krone på hovedet, er han straks bange for, at nogen skal tage den.

Det gælder for de fleste konger i Shakespeares dramaer. Richard II blev dog åbenbart mest berømt for at miste magten, ikke for at tage den. I hvert fald i Shakespeares frie portræt af denne barnløse konge, der regerede i 22 år, fra 1377 til 1399. Richard II blev forstødt af sin fætter Henry, som han ellers havde landsforvist – den senere Henry IV – hvorefter Richard II døde året efter, kun 33 år gammel.