Denmark

Fart og farver: Idræt i forårssolen

SN.DK Sport

Sport / SN.DK Sport 2 Views comments

Over 2.000 børn – iklædt deres respektive skolers farverige t-shirts – deltog i Sportsudvalgets årlige idrætsdag ved Gladsaxe Stadion – den 37. fælles idrætsdag. De gav et øredøvende ”jaaaa”, på spørgsmålet fra scenen om de var spændte.

Der var over 2.000 børn til idrætsdagen. Foto: Kaj Bonne.

Efter danseopvisning og fællessang, åbnede borgmester Trine Græse (A) officielt idrætsdagen ved at hejse idrætsdagsflaget.

– Det er en god idé at bevæge sig og få motion, og frisk luft langt ned i lungerne … Så bliver man nemlig god til at tænke og til at lære. Og så er det skønt at være sammen, fortalte borgmesteren børnene, der for en dels vedkommende allerede var i gang med at bevæge sig.

Der blev hoppet, spruget, løbet og kastet til idrætsdagen. Foto: Kaj Bonne.

Og så var det ellers på med løbeskoene og i gang med at løbe, kaste, gribe og skyde – til discipliner som forhindringsbaner, 4-kamp, fodbold, rundbold, høvdingebold og en masse andet. Alt sammen mens de voksne tog tid og skrev ned, og sikrede at der både kom noget ind og ud af tanken i god ro og orden.

Der krævede lidt mod og adræthed at klare forhindringsbanen. Foto: Kaj Bonne.
… Og en god balance. Foto: Kaj Bonne.
Idrætsdagen handler om at bevæge sig, men også om at være sammen. Foto: Kaj Bonne.
Børn fra Enghavegaard Skole stod for danseopvisning. Foto: Kaj Bonne.
Ingen idræt uden opvarmning. Foto: Kaj Bonne.

Comments