Uffe Gardel og Bernt Stubbe Østergaard kritiserer i flere debatindlæg, at jeg i mine nylige indlæg i Information undlader at omtale russiske misgerninger, når jeg har skrevet om Ukrainekrigen og dens forhistorie. Uffe Gardel har endda kaldt det russisk propaganda.
Jeg har et helt kort svar: Jeg har andetsteds, hvor der var meget mere plads end i et kort debatindlæg, omhyggeligt argumenteret for og dokumenteret den udlægning, jeg i kort form har udtrykt i Information.
Det har jeg især gjort i min fratrædelsesforelæsning i 2020, som er trykt i Historisk Tidsskrift, og i en lang kronik i oktober 2022 i RÆSON.
Et scenarie med en fastfrossen konflikt a la Koreakrigen, som begge nævner, er jo netop et argument for, at diplomatiske forhandlinger om et kompromis nu er det eneste rimelige og realistiske – hvilket længe har været min hovedpåstand.
I Korea krævede det 500 forhandlingsmøder, før et resultat, alle parter kunne leve med, var på plads. Så mon ikke det bare er med at komme i gang? Eller er de op mod 500.000 estimerede døde og sårede på ukrainsk og russisk side ikke tilstrækkeligt?
Comments