Man ville kalde ham olympisk, hvis ikke lige det var, fordi højskolemanden ikke giver meget for græsk mytologi. Så lad os sige, at han er en moderne Odin med begge øjne og ingen ravn på skulderen. Altid ser han sine vælgere lige i øjnene, men i dag mere i ørnehøjde end før.
Engang døbte skolelærere ham Bertel Bims, nu konfirmeret til Bertel den Vise, nestor for de ældre, mentor for de yngre politikere. Bertel Haarder selvfølgelig, hele Folketingets skjald af nidviser samt ærværdig statsmand runden af samme muld, som skjulte Guldhornene. Og helt naturligt kaldet til at føre fri mands og kvindes tale om borgerlige værdier, frihed for Loke såvel som for Tor og egen fod under eget bord.
Comments